Tager fra sangen “Sometimes I fell like screaming” med deep purple, og kender følelsen alt for godt,når verden går en på nervene og ens verden bliver udfordret på forskellige måder.

Når folk tror man er syg eller bare gal, når ens “sygdom” ikke er en sygdom men bare at man er født sådan, det gør bare så ondt langt ind i sjælen, og man ikke kan forklare det til dem.

Når ens krop i en alt for tidlig alder er plaget af gigt og andre skvanker, og du ikke kan gøre andet end bare se til hvordan tingene stille stille med sikkert bliver trukket i en kedelig retning om man vil eller ej.

Når man på relativt kort tid har mistet familie og venner til døden, og det var nogen man brug for i ens liv, og nu er de der bare ikke mere, har allerede måtte lægge for mange venner og familie i graven, og livet begynder ind i mellem at føles ensomt for der kommer ikke så let nye venner til længere jo ældre man bliver.

Eneste man kan stille op er at stille sig og skrige ens fustraioner ud over verden, også tage en dag til, for man må aldrig give op.

Comments are closed.